Vidnesbyrd – Historier fra mennesker i mødet med Gadekirken

Her kan du læse ærlige, personlige vidnesbyrd fra mennesker, der har mødt Gud gennem Gadekirken.
Hver historie er unik—men fælles for dem alle er Guds nærvær, forvandling og mødet med Jesus i hverdagen.
Vi deler vidnesbyrd for at ære Jesus, opmuntre troende og vise, at Gud stadig handler i menneskers liv i dag.

01

Mathilde, 21 år

Har kendt Jesus siden 2023

Jeg har altid været ateist og afvist Guds eksistens, men da en i min familie begyndte at snakke om Jesus, var min plan at modbevise det. Men i min søgen blev jeg forvirret og opdagede, at måske var alt det her med Gud, Jesus og biblen ikke helt så dumt som jeg altid havde tænkt.

Læs mit vidnesbyrd

Jeg har altid været ateist og afvist Guds eksistens, men da en i min familie begyndte at snakke om Jesus, var min plan at modbevise det. Men i min søgen blev jeg forvirret og opdagede, at måske var alt det her med Gud, Jesus og biblen ikke var helt så dumt som jeg altid havde tænkt. Jeg har altid været ateist og troede på videnskaben og tænkte, at Gud og videnskab ikke begge kunne være rigtigt. Og selvom jeg er døbt og konfirmeret, syntes jeg kristendom virkede kikset, korrupt og super kedelig. At være kristen var i hvert fald det sidste jeg skulle være – nej tak, jeg ville hellere leve livet, feste, blive alt for fuld, gøre alle mulige ting som jeg tænkte ville tilfredsstille mine behov. Men jeg fik det aldrig “godt”. Jeg var et ret mørkt sted i mine tanker. havde det ret dårligt, havde en del skam og rigtig lavt selvværd. Da jeg havde kæmpet med dette i 3-4 år, prøvede jeg at se om noget kunne hjælpe. Jeg læste selvhjælpsbøger, lærte om mindfulness og meditation. Jeg begyndte at høre, se og forstå at der er noget spirtuelt i denne verden – og ikke kun det fysiske som jeg altid havde tænkt. jeg blev optaget af new age, chakra, healing, og alt sådan noget. Ca et halvt år efter, var der et familiemedlem som begyndte at snakke om biblen og Jesus ud af det blå. Jeg tænkte, at det var da noget af det dummeste jeg har hørt fra dig, fordi “kristendommen er jo tydeligvis ikke sandheden, det er jo umuligt”. Vi diskuterede lidt, og jeg søgte meget efter noget, der kunne modbevise Jesus og som talte for det syn jeg havde på verden. Jeg ville have ham ud af dette hjernevask. Det overraskede mig meget, for jeg kunne ikke rigtig finde noget som talte for mit syn, men der var rigtig meget som talte for Jesus. Jeg synes det var mærkeligt, for det kan umuligt være rigtigt. Jeg begyndte at se forskellige videoer; argumenter for religioner, debatter og vidnesbyrder. Især da jeg søgte på vidnesbyrder, så jeg en kæmpe forskel – for hvis alle religioner er sande (eller ingen), hvorfor er der så 1000 vis af folk som snakker om, at de har oplevet Jesus i deres liv og derfor tror de. Der var næsten intet for de andre religioner. Jeg lærte så mange ting jeg aldrig før havde hørt om, og jo mere jeg så, jo mere forvirret blev jeg over hvad jeg skulle tro. Og hvis dette er sandheden, hvorfor kender jeg ikke nogle som følger Jesus? Jeg prøvede virkelig at se bort fra det, men det blev bare ved med at sidde i mine tanker – tænk hvis Jesus er sandheden, hvis det hele er rigtigt, hvis jeg har levet mit liv i løgn, hvis der findes noget efter døden… Jeg måtte bare sætte mig ned en dag og sige: hvad end der er ude i universet, så beder jeg om at du må vise mig hvad sandheden er. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro på, og hvis du er sandheden Gud, så ved jeg at jeg har levet hele mit liv forkert. siden denne bøn kunne jeg se mit liv forvandle sig lige så stille. De ting jeg før havde lyst til, interesserede mig ikke længere. Nu ville jeg læse og bede og lære en masse om Gud. Men det betyder ikke at mit liv nu er blevet meget bedre – der har stadig været mange udfordringer og meget tvivl. Hele mit verdensbillede blev vendt om på hovedet, og jeg kendte ingen omkring mig, som troede på det samme. Men jeg ved bare, at jo mere jeg undersøgte sandheden, fra en ægte, objektiv synsvinkel – jo mere så jeg, at Jesus er den eneste sande Gud. Jesus har givet mig fred og mening med det her liv, og jeg ved at det aldrig vil være noget andet som kan give mig samme glæde.

Frivillig fra Gadekirke i Randers smilende i refleksvest under gadeevangelisation foran murstensvæg.

02

Mads, 33 år

Har kendt Jesus siden 2017

Jeg oplevede Guds kraft på en måde, der ændrede mit liv for altid.
Efter at jeg overgav mig fuldt ud til ham, begyndte jeg at opleve profetiske gaver, drømme, syner. En dag oplevede jeg Gud kalde mig til at sprede Ordet om evigfrelse i Jesus Kristus.
Jeg lever for at sprede ord der opmuntrer og forvandler, samt se mennesker møde den kærlighed, der løftede mig op.

Læs mit vidnesbyrd

Jeg ved ikke, om jeg egentlig nød det liv, jeg levede. Jeg prøvede bare at drukne mig selv i meningsløs lidenskab og jagt på det næste “kick”.
Når hele verden virker ude af kurs – og ingen tilsyneladende bekymrer sig om noget som helst – hvorfor skulle jeg så? Jeg gjorde bare det, jeg selv syntes var godt, selvom jeg samtidig bar på en smerte, jeg ikke kunne tale med nogen om.

Midt i den livsstil kom jeg ud for en ulykke, som tvang mig til at stoppe op.
Jeg kunne ikke længere fortsætte den vej, jeg havde valgt, og for første gang begyndte jeg at konfrontere mit eget verdensbillede. Jeg så korruption, tomhed og en dyb indre konflikt. Spørgsmålene ramte mig:
Hvorfor er jeg her? Hvad er det her for en verden? Hvad er sandheden?

På det tidspunkt kendte jeg ingen, der havde mødt Gud. Jeg kendte ikke Jesus, jeg kendte ikke Bibelen, selvom jeg både var døbt og konfirmeret. For mig var alt med kirke og religion bare korrupt og manipulerende.
Jeg havde svoret, at ingen skrifter eller mennesker nogensinde skulle styre mig igen. Jeg ville være fri.

Så jeg begyndte at lede efter sandhed, frihed og ægte åbenbaring.
For jeg tænkte: Hvis Gud findes – så må han også selv kunne vise sig for mig uden menneskers indvirken.

Kort efter fik jeg et fremtidssyn i en drøm. Og kort tid efter begyndte præcis det, jeg havde set, at ske i virkeligheden. Det gjorde mig 100% sikker på, at der er noget åndeligt – noget virkeligt.

I de næste 9 måneder begyndte Helligånden langsomt at vise mig sandheden om mig selv.
Jeg blev klar over, at jeg var en synder – og at mine egne valg havde bragt mig lige dertil, hvor jeg stod i livet.
Jeg bar på så meget skyld og skam, og jeg havde aldrig været helt ærlig… hverken over for andre eller over for mig selv.
En nat i stor indre konflikt og smerte begyndte jeg at bede inderligt og bekende det hele over for Gud.

Den aften var jeg faktisk så vidt, at jeg var tæt på at tage mit eget liv.

Til sidst bad jeg en desperat bøn:
“Gud, hvis du hjælper mig nu, så vil jeg begynde at rydde op i mit liv i morgen. Jeg vil ordne det, uanset hvad det koster mig personligt. Og hvis DU hjælper mig nu… så giver jeg dig mit liv.”

Lige efter den bøn oplevede jeg noget, jeg aldrig havde kendt før:
En voldsom, gennemtrængende kærlighed lagde sig først over mig og gik derefter igennem mit indre som vand – fysisk, mentalt, åndeligt.
Det føltes som ren kærlighed strømmede igennem min krop, samtidig med at Gud viste mig sandheden om mit eget mørke… og alligevel elskede mig fuldstændig betingelsesløst.

Den kærlighed ændrede alt.
Det var, som Bibelen beskriver som dåben i Helligånden.

Det var øjeblikket, hvor jeg blev født på ny.
At blive Født på Ny, det er en oplevelse, Jesus har givet alle, der vil følge ham, tjene ham – og lade ham være kompasset i livet.

Jeg har aldrig været den samme siden.

Jesus Guds Søn

Hvem er Jesus?

Der findes mange meninger om Jesus.

Men hvem er Han egentlig — og hvad betyder Hans liv, død og opstandelse for dig?

I denne artikel får du evangeliet forklaret på en måde, der går tæt på.
Du bliver taget i hånden gennem refleksion, smerte, hån, kors, opstandelse og håb — og du får mulighed for selv at møde Jesus, som Han virkelig er: ren kærlighed, sandhed og nærvær.

Apostelenes Gerninger kap. 1 vers 8

»…Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«

Frikirken Randers
& Gadekirken

“Vi har glæde af samarbejdet med Gadekirken i arbejdet med at række ud med evangeliet i Randers. Gadekirken møder mennesker med kærlighed, respekt og frimodighed – og med et tydeligt fokus på Jesus.
Deres tjeneste supplerer det lokale menighedsarbejde på en sund og tværkirkelig måde, og vi oplever et stærkt hjerte for discipelskab, bøn og fællesskab.
Vi anbefaler Gadekirken som et trygt og troværdigt fællesskab for dem, der ønsker at engagere sig i gade-evangelisation og mission i byen.”
– Frikirken Randers

“Vi oplever Gadekirken som et varmt og engageret fællesskab, der forener praktisk omsorg og evangelisation med respekt og kærlighed til mennesker på gaden.”
– Hjælp til Hjemløse, Aarhus

Voksendåb ved nedsænkning i vand – et bibelsk billede på nyt liv og identitet i Kristus

Voksendåb: En bibelsk guide til dåb, tro og en ny start med Jesus

Måske har du mødt os på gaden. Måske har du hørt evangeliet på en[…]

Evangeliet i dybden – lær Jesus bedre at kende

Besøg vores blog og find undervisning, ressourcer og refleksioner, der kan styrke din vandring med Jesus.

Læs undervisning og artikler på bloggen

Jesus tager imod børn – et billede på identitet i Kristus og barnekår hos Gud som Far

Identitet i Kristus – hvem er vi, når Gud kalder os sine børn?

Mange mennesker kæmper i dag ikke først og fremmest[…]

Kontakt os

Har du spørgsmål, brug for forbøn eller vil du bare høre mere om Gadekirken?
Skriv til os, vi glæder os til at høre fra dig.

Cookie-samtykke med Real Cookie Banner